LOGO Charlottes Tangoskole NYT Charlotte de Neergaard
TIPS & TRICKS
MAJ 2019

Kære tango-interesserede

 

Fredagstango i Sorø er kommet for at blive!

 

Siden mit nyhedsbrev i januar, hvor jeg genoplivede Charlottes Tangoskole, har der kørt et fast fredagshold i Sorø. Vi fortsætter med fredagstango i Sorø, men uden at du behøver tilmelde dig et hold. Du dropper bare ind, når det passer. Tag en ven/veninde med, hvis du vil være sikker på en dansepartner. Læs mere her.

 

Kender du albuereglen? Denne gang handler mit tangoTIP om arme, skuldre og nakke - læs om det lige her nedenfor ....

 

Har du brug for ekstra hjælp/personlig coaching?  Ja tak, vis mig priser og ydelser

 

Vi ses!

Vil du være en god tangodanser? Så skal du lære teknikken bag dansen. Jeg bruger mere og mere den intuitive 3BrikTango-metode, fordi mine elever så kommer hurtigere i gang med alt det sjove uden at lære lange figurer udenad (tango er jo en improviseret dans og en lang figur er jo dybest set slet ikke improvisation ...)


Skuldre og arme

Overspænding i arme og skuldre (dvs. for meget muskelbrug end nødvendigt) er hos rigtig mange tangodansere en stor barriere for at komme til at danse godt og behageligt. Overspænding kan give virkelig meget ubehag hos begge parter (det smitter!). Det kan endda være årsag til, at man helt stopper med at danse tango eller kun kan danse kort tid ad gangen.

Læs hele lektionen her: Tangolektion nr. 5: Skuldre og nakke


Denne tangolektion hører hjemme i kategorien:

 Charlottes Tangoskole KROPSBEVIDSTHED
TIP til både følgere og førere

Kender du albuereglen?

Hvis du vil undgå overspænding i arm/skulder, så prøv dette TIP: Kig på dig selv i spejlet i tangofatning. I hvilken retning peger din albue? Peger den bagud eller skråt nedad? Jo mere bagud den peger, jo flere kræfter bruger du - og jo flere kræfter bruger din partner også på at matche dit pres. Her kommer løsningen:

Albuereglen: DIN ALBUE SKAL PEGE NEDAD! Forestil dig du dansede udenfor i bare arme. Hvis det regnede, skulle vandet dryppe ned mod jorden fra spidsen af din albue. Så peger din albue ned mod jorden, og du kan slippe de unødige spændinger.

PS. Og så husker du selvfølgelig, at dine arme altid skal befinde sig FORAN kroppen, ikk'?
Med venlig hilsen
Charlotte de Neergaard
www.tangoslagelse.dk
Denne e-mail er sendt til dig, fordi din e-mailadresse er på min mailingliste. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her eller sende en e-mail til charlotte@intelligentfitness.dk.