LOGO Charlottes Tangoskole Charlotte de Neergaard
TIPS & TRICKS
OKTOBER 2014

Kære tango-interesserede

Lad mig starte med at invitere dig til RECEPTION

Torsdag 9. oktober kl. 16.30-19.00

Hotel Postgården, Storgade 25, Sorø

 

Anledningen er min meget runde fødselsdag - 50 år. Det skulle glæde mig meget at se nuværende såvel som tidligere elever, kolleger, venner og bekendte til lidt godt at spise og drikke.

 

Intet TIPS & TRICKS uden en tangolektion, så nedenfor får du fortsættelsen af min holdnings-guide, nu med TANGOholdning.

 

Til slut vil jeg slå et slag for Holbæk Tangoforening. Vi havde en rigtig hyggelig og velbesøgt milonga i september, hvor Søren og jeg stod for intro'en - og jeg ved, der er flere aktiviteter under opsejling i Holbæk.

 

Håber vi ses på torsdag - og ellers god fornøjelse med TANGOholdningen ...

DANSENS LAGDELING

Træningsstadier, du skal igennem
for at blive en god tangodanser

Kropsbevidsthed

Danseteknik

Koreografi

Improvisation
7 trin til en god TANGOholdning
I sidste nyhedsbrev fik du de 7 trin til en god holdning, dvs. en generelt god holdning for alle, en BRUGSholdning om man vil. Denne gang får du udspecificeret guiden til tangobrug, dvs. du får 7 trin til en god TANGOholdning.

Tangoholdning er den holdning, du bør indtage, når du sammen med din dansepartner står i dansefatning (abrazzo) og gør dig klar til at træde ud i dansen. Tangoholdningen bør bibeholdes igennem hele dansen. Skulle den gå lidt tabt i "kampens hede", er pauserne i dansen velegnet til at reetablere den.

Forskellen mellem BRUGSholdning og TANGOholdning hænger sammen med tangoens grundteknik og er kort fortalt:

I argentinsk tango:
· Samlede fødder
· Vægten primært på det ene ben
· Vægten på forfoden (især følger)
· Sænkede skuldre og afspændte hænder og underarme i abrazzo'en.

Det centrale i guiden, nemlig jordforbindelse (grounding) via ben, (op)retning via blikket og balance & bæring via torso (rygrad) er det samme for begge typer holdning.

Hvis du vil se mere om god holdning er her link til en god video, der tegner og fortæller.
Med venlig hilsen
Charlotte de Neergaard
www.tangoslagelse.dk
Denne e-mail er sendt til dig, fordi din e-mailadresse er på min mailingliste. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her eller sende en e-mail til c.neergaard@gmail.com.